holbæk

90´er festen i Stadion Hallen aflyses.

Klubnyheder
29. oktober 2011 - 15:54 af: Morten Hamm

Folkene bag "90´er festen" i Stadion Hallen - Riffi Hadaoui, Dan Rachlin og Peter Kjær - meddeler, at samtlige planlagte fester aflyses, således også i Stadion Hallen fredag den 11. november 2011.

Holbæk Bold & Idrætsforening, der er medarrangør, får dog intet økonomisk tab på aflysningen, men beklager selvfølgelig, at succes´en fra foråret ikke bliver fulgt op som planlagt i november, og at aflysningen uden tvivl vil ærgre mange festglade holbækkere. Årsagen til aflysningen er svigtende billetsalg til mange af arrangementerne i andre byer. I Holbæk så billetsalget imidlertid ganske fornuftigt ud. Dem, der har købt billet, kan få disse refunderet det samme sted, som de er købt.

24.10.11./ Holbæk Bold & Idrætsforening/ Morten Hamm