Holdet måtte tidligt op, da der var afgang fra klubhuset kl. 8,15 og vejret var ikke til at man kunne se Pinsesolen danse, da de drog af sted i regnvejr. Da de 8 drenge havde klædt om til deres nye spilledragter, som SMC Biler Holbæk, Poul Christensens VVS og Stenhus Kostskole har sponsoreret, stoppede regnen og det holdt tørvejr resten af dagen. Stævnet havde besøg af de stærkeste klubber på Vestsjælland og København. Første kamp var mod Glumsø United som holdet vandt over med 5-1, en god start på et langt stævne. Ib fortalte drengene at det kunne blive en lang dag, så de skulle sørge for at få noget at spise og drikke mellem kampene. Anden kamp skulle spilles mod Sorø IF, et hold som de har mødt mange gange i vinters og hvor de måtte se sig besejret med 1-2 i en rigtig spændende kamp og hvor det lige så godt kunne have været Holbæk der løb med sejren. Men det rystede drengene sig snart af sig, da Greve var det næste hold der skulle besejres. Kampen blev den fight som begge hold så frem til, Holbæk-drengene lagde bedst fra start og kom hurtigt foran, men gutterne fra Greve var ikke slået før sidste fløjt og de kæmpede med alt hvad de havde og fik slidt og slæbt et uafgjort resultat hjem 1-1. Ib fortalte drengene at nu gjaldt der kun sejre, hvis de skulle i semifinalen. Drengene forstod budskabet og vandt sikkert over Slagelse RB73 med 2-1 og fuldendte med en 2-1 sejr i den sidste puljekamp over SBI-2 fra Slagelse, en flot 2. plads i puljen var sikret, på fight, vilje og godt kammeratskab.
Nu stod de lige pludselig i deres første semifinale i år og modstanderen var AJAX, som var et sammensat hold af rigtig dygtige drenge fra København og Nordsjælland. Ib kiggede på dem og tænkte : det var så det stævne? men drengene var ikke kommet bare for at tabe en semifinale, de ville gå hele vejen. De spillede stævnets bedste kamp. De startede som lyn og torden og bragte sig foran 1-0, noget modstanderen ikke rigtig var vant til, de havde været suveræn i den anden pulje og vundet alle deres kampe. De følte sig presset og tog deres målmand ud for at spille med 5 mand i marken, hvilket Holbæk udnyttede med et langt følt skud på mål?. 2-0 til Holbæk. AJAX pressede og fik kort før tid udlignet til 2-1, men Holbæk var i finalen. Sidste kamp og finalen var mod SBI-1 fra Slagelse, endnu en fight på banen af alle fra Holbæk, men den sluttede målløs og så måtte det hele afgøres på straffespark, fem forsøg til hver hold og som endte med Holbæk vandt Dianalund Pinse Cup 2010.
På billedet de glade drenge fra HBI : Till, Tobias, Arthur, Noah, Joachim, Benjamin, Nicolai og Victor.
Stort Tillykke til drengene.