holbæk

Flot start på 9-mands fodbold for årgang 97

Klubnyheder
14. august 2009 - 17:22 af: Bjarne F. Nielsen

Klubbens to bedste hold på årgangen startede på 9-mands bold ved et stort stævne i Tåstrup og opnåede på fornem vis en semifinaleplads og en guldmedalje.

Klubben var inviteret til et stort stævne i Tåstrup og skulle for første gang prøve kræfter i det nye tiltag indenfor SBU: 9-mands fodbold. Ny banestørrelse, 2 mand mere på banen end drengene har været vant til, og ikke mindst at skulle spille med offside er i sig selv en stor udfordring. Når man så samtidig skal møde stærke hold fra det storkøbenhavnske område, var de fleste af os nok lidt forsigtige med de helt store forventninger. Drengene ”bestod” prøven og resultaterne overgik selv de vildeste forhåbninger. En smule held og begge hold havde taget hjem med medaljer.
Holbæk 2, der spillede i B-puljen lagde ud med et knebent 1-2 nederlag til Rosenhøj 2. De tog kraftig revanche i den næste puljekamp mod Ølstykke, som blev slået med 4-1. Sidste kamp mod B 93 blev vundet med hele 7-2, og dermed var holdet klar til 1/4-finalen. Her besejrede de Avarta med 3-2 efter en fornem holdpræstation. Selvom Holbækholdet sad fuldstændig på semifinalenkampen sluttede både den ordinære og den forlængede spilletid desværre uden scoringer, og dermed skulle det hele afgøres på straffespark. Der er altid et vist element i denne form for afgørelse og det tilsmilede ikke vores hold som måtte forlade turneringen efter 3-4 i straffesparkskonkurrencen.
Holbæk 2 bestod af
Lukas Andersson, Mads Moch, Nicolai Larsen, Yunus Bakir, Frederik Dawal, Frederik Høg, Julius Thorbjørner, Michael Ayoub, Jacob <<
Trænere: Niels Peter og Jonas Larsen

Holbæk 1 startede mod Rosenhøj, som de har spillet mange jævnbyrdige kampe mod. Denne blev ingen undtagelse og efter de 2 x 15 min. var der ikke scoret. Næste kamp mod det meget stærke hold fra værtsklubben Taastrup blev også en meget tæt dyst, som heldigvis resulterede i en 2-1 sejr. I den sidste puljekamp mod Avarta måtte drengene arbejde hårdt for at hive en 1-0 sejr hjem og dermed vinde puljen. Semifinalen blev også en nervepirrende forestilling, hvor holdet var bagud 0-1 for så til sidst at lave 2 mål og gå videre til finalen. Her mødte de Taastrup for anden gang og endnu en gang havde vores det lille overtag og med en 1-0 sejr var guldet hjemme. Fantastisk flot præstation!
Holbæk 1 bestod af
Christian Viltoft, Chris Amming, Frederik Parishus, Jesper Halling, Jonas Rasmussen, Kasper Toftehøj, Mads Hyldegaard Larsen, Mads johan Jensen, Mathias Vestergaard, Tobias Bang, Mikkel Krath og Ulrik Hansen.

Trænere: Henrik Larsen og Tommy Vestergaard