U 11 ( 00 ) række 1
Årgang 2000´s SBU 1 er kommet godt i gang med den nye sæson. Et vundet træningsstævne i Gislinge i optaktsfasen og efterfølgende to vundne turneringskampe, begge på udebane, har vist, det er en fornem flok fodboldkyndige knægte, som vi har med at gøre. Nedenfor følger indtrykkene af den første måneds tid.
God tur til Gislinge
Gislinge lagde nyslået græs til et lille træningsstævne i begyndelsen af august. Modstanderne var Holbæk II, Fårevejle og Gislinge, hvad der kastede tre sejre af sig. Indtrykket var alt i alt pænt uden at være prangende. I skolen havde man sikkert fået et 7-tal for indsatsen ...
Bagefter var der en forvirrende omgang præmie-halløj med overrækkelse pseudo-guldmedaljer af den slags, som drengene har fået smidt i nakken, siden de var 4 år. Det føltes en kende fattigt, for Holbæk II fik af arrangørerne nogle temmelig lækre sportstasker i trøstpræmie for deres fjerdeplads. Mystifistisk.
Stævnet i sig selv var nu godt nok. Der var en del nye spillere på de to Holbæk-mandskaber, så det var ganske udmærket med en sammenrystning.
Høj sol over Roskilde
Den 24. august 2010 tog vi så til Roskilde for at møde RB 1906 i efterårets første turneringskamp. Det var i de uger, hvor det stort set konstant regnede mellem alle bygerne. Den dag var der dog en lille pause i det våde vejr, og solen brød endog frem, da vore kortbenede helte helt i blåt løb på banen.
To gange 30 minutter senere havde vi kørt RB over og hentet de første tre point. Sejrscifrene 5:3 fortæller dog ikke om det overtag, vi havde. Alligevel følte vi os ikke sikre på sejren før små 10 minutter før tid, hvor drengene satte nådestødene ind med to hurtige scoringer. Fordi vi brændte så mange chancer, var kampen til da på vippen.
Efter kampen var det i øvrigt svært ikke at fremhæve den klejne Hamed, hvis drive fremad banen er enestående, og den lyslokkede Nicholas, hvis mange tacklinger i bageste geled var uvurderlige. På hver deres måde gjorde de den my mere forskel for udfaldet end deres ellers glimrende kammerater. Bravo.
Og det kan jeg tillade mig at skrive, for jeg har ikke en aktie i nogen af dem!
Bagefter gav Bo sodavand, fordi hans ældste knægt havde debuteret på U-16-landsholdet. Til lykke til familien Jensen med den store oplevelse.
Giganternes fald i et sensommerligt Jernløse
Om det skyldes bynavnet, vides ikke, men de hvidblusede Jernløsegutter er nogle jernhårde giganter. En spiller som den bette Sørensen var halvandet hoved mindre end de fleste af sine modspillere ? og vist også halvandet år yngre.
I det hele taget har vi så at sige et lille hold. Og i dag den 4. september 2010 forvandlede størrelsesforskellen vore helte til høns. I hvert fald i første halvleg. Vi scorede blot en enkelt gang på den tid, det tog Jernløse at lave fire.
Nede 1:4 ved pausen måtte Bo hive de knaldhårde konsonanter og de vrede vokaler frem. Og han sluttede af med at sige: "Når man ved, hvor gode I er til at spille fodbold, er det enormt irriterende, I ikke gør det!"
Og så kom vi ellers yderligere bagud ? før drengene endelig gav sig til at spille fodbold. Endelig, endelig, endelig. Derefter gik det til gengæld stærkt: Mellem det 5. og det 18. minut af 2. halvleg scorede vi fem gange og gik dermed fra banen med en sejr på 6:5.
Hvad der begyndte som en omgang tøsedrengstjatteri, endte altså med at være en sand mandfolkepræstation. Den samling rundtossede rollinger, som havde spoleret 1. halvleg for sig selv og furet yderligere rynker i supporternes pander, var pludselig en fightende fodboldenhed, der kombinerede sig udenom Jernløses giganter og puttede de nødvendige kugler i kassen.
At vor midtbane fungerede bedre med to end med tre spillere, er i øvrigt bemærkelsesværdigt. Måske vore to mest markante hårdfarver (!) bare skal ligge centralt og derfra fordele arbejdet mellem sig?
Efter kampen var det dog to andre gutter, hvis indsats fremstod som mest markant: Oskar stod i 2. halvleg bedre end Thomas Sørensen nogensinde har gjort for Danmark ? kampen var så også vigtigere end en landskamp, og så er det vel på plads med en sådan præstation J ? og Rasmus, der havde en uheldig og tårevædet 1. halvleg, tog udfordringen op og skabte sig en fremragende 2. halvleg, hvor han udover at lave to vigtige æsker og løb og løb og løb i holdets tjeneste. Bravo.
Og det kan jeg tillade mig at skrive, for jeg har ikke en aktie i nogen af dem!
Fotos er i øvrigt taget efter Jernløsekampen. Hvis de virker en smule slørede, skyldes det den nervepirrende kamp.
På supporternes vegne,
Niels Sørensen.