Holbæk vandt kampen mod Herlufsholm med 2-0. Kampen som helhed er en kamp, der hurtigt vil gå i glemmebogen, da der fra Holbæks side var tale om en pligtsejr, da det fra kampens start var tydeligt, at Herlufsholm ikke matchede Løvinderne fra Holbæk i hverken tempo eller spillemæssig kvalitet.
At beskrive alle Holbæks chancer er ikke muligt, men alene i kampens første halvleg havde Holbæk 6 hundrede procents chancer, der burde give mål ? ja Holbæk nærmest vadede i chancer. Det var ikke en enkelt spiller, der brændte chancerne, det var bred repræsenteret mellem spillerne på midtbanen og frontspillerne. I den sammenhæng brændte Berit Bøgekær også et straffespark, der blev sendt af sted direkte på Herlufsholms målmand, der ikke kunne undgå at gribe bolden. I det 33 minut lykkedes det dog for Sofie Schiødt at sparke bolden over målstregen ? og meget kendetegnende ikke på en oplagt chance, men med hendes naturlige målnæse og frækhed.
I pausen blev der talt om fight fight fight fra alle ? så skulle spillet og målene nok komme. Fighten blev aldrig konsekvent og målrettet ført ud i spillet, da spillet tydeligvis bar præg af ene og alene at sikre en pligtsejr. Målchancerne fra første halvleg fortsatte i anden halvleg. Der var tale om 5-6 hundrede procents chancer ? men ind ville bolden ikke, hvilket ikke mindst skyldes manglende målrettethed og konsekvens i afslutningerne, da der gang på gang blev afsluttet direkte i armene på Herlufsholms målmand. Dertil skal dog nævnes, at Herlufsholms målmand stod en god kamp og var velplaceret gennem hele kampen. Det lykkes dog igen efter 20 minutters spil igen for Sofie Schiødt at prikke bolden i mål, der igen var et typisk Schiødt mål. Målet blev sat i sene efter flot forarbejde fra Sara Mathiasen
Beskrivelse af Herlufsholms chancer gennem kampen er forholdsvis ukompliceret, da de igennem kampen ikke havde en reel chance for scoring, hvilket ikke mindst skal ses i lyset af Holbæks sikre forsvar, der ikke tog chancer. Som helhed skal spillet eller rette sagt fighten i forsvaret heller ikke fremhæves, men de gjorde det der var nødvendigt for, at Herlufsholm ikke kom på scoringslisten.
Sammenfattende for kampen som helhed og de brændte chancers dag vil der være mange ubesvarede spørgsmål, der aldrig bliver besvarede ? hvorfor havde så mange spillere en kollektiv mindre off-dag. Dybest set er svaret ligegyldigt, da der jo kom 3 point ind på kontoen og kendetegnende for et godt hold og spillere er jo også, at man vinder, selv om man spiller dårligt, så det lover jo godt for fremtiden, men mon ikke der rådes bod på dette i den næste kamp mod Slagelse.
At fremhæve nogle spillere frem for andre i kampen er svært, men det skal dog bemærkes, at Sara Mathiasen tydeligvis er ved at være på mærkerne igen efter sin skade, da hun spillede med et fantastisk overblik og overskud i nærkampene, hvor hun også i mange sammenhænge gav startskuddet til angrebsbølger over kanterne. Dernæst skal naturligvis nævnes Marie Falck, der for første gang optrådte på banen for Holbæk ? efter hendes meget forlængede ferie. Hun gik på banen og spillede i hendes sædvanlige positive stil ? som havde hun aldrig været væk. Det var derfor et dejligt gensyn som holdet givetvis vil få stor gavn af i fremtiden.
Kampens dommer kan nok betegnes som banens bedste. Han dømte kampen flot på hans sædvanlige kompetente måde, hvor det var indtrykket, at han ikke havde en eneste fejlkendelse, men befandt sig på åstedet gennem hele kampen og bemærkede og kommenterede kompetent - såvel spillernes som trænernes kommentarer i kampen. Dernæst udviste han korrekt Holbæks Josephine Dige for spontant at sparke bolden væk efter en korrekt off-side kendelse, hvilket Josephine kan lærde noget af og derfor aldrig gør igen.
Kampens spiller blev ikke uventet Sofie Schiødt, da hun jo var ophavsmand til Holbæks 2 scoringer. Hun spillede som sædvanlig en rigtig god kamp ? om end hun brændte 3 friløbere i løbet af kampen ? men dem scorer hun på næste gang mod Slagelse, hvor der givetvis fra alles side kommer mere kog på kedlerne.
Stemmernes fordeling i forhold til kampens spiller blev fordelt på 6 spillere, hvilket ikke mindst skal ses i lyset af kampen generelt ? mange har været i tvivl om, hvem de skulle stemme på.
Stemme fordelingen er fordelt med 4 stemmer på Sofie Schøedt, 3 på Sara Mathiasen, 2 på Jeanette Kargaard, en stemme på Mette Rasmussen, Mira L. Jensen og Gitte Walsøe