Mads var i sæson 2010/11 topscorer med 17 mål, men har i efteråret været plaget af en ankelskade, der har holdt ham ude fra en del kampe i efteråret. Thomsen er dog helt fri for skader nu, og sulten efter at bevise sit værd hos Nordvest. Favoritpladsen for den målfarlige herre er offensiv midtbane, og han kan også spille top-angriber og kant. Før tiden i Fremad Valby spillede Mads Thomsen danmarksserie i Svebølle. Fra Nordvest oplyses det, at aftalen med Thomsen skal ses som en styrkelse af offensiven og et spændende supplement til topscorer Martin Koch. Mads Thomsen er påbegyndt træningen med Nordvest truppen, og aftalen løber i første omgang frem til sommer 2012.