Flere idrætsforeninger i Holbæk by har længe ønsket sig nogle idrætsanlæg, der er i bedre stand og mere tidssvarende. Derfor har de taget initiativ til at få samlet byens idrætsfaciliteter ét sted i Holbæk i form af en moderne sportsarena, der både rummer stadion og halfaciliteter.
– Det startede med, at vi i fodboldklubben snakkede sammen med Holbæk Håndboldklub om, at byens idrætsanlæg var nedslidte og utidssvarende, og det måtte der gøres noget ved. I den forbindelse kom vi på ideen om, at man kunne samle byens idrætsfaciliteter ét sted til gavn for mange klubber og foreninger, fortæller Carsten Damgaard, der er næstformand for Holbæk Bold & Idrætsforening og elitechef i Nordvest FC.
Læs hele pressemeddelsen her