Der bliver tryk på Holbæk Stadion søndag når Søllerød-Vedbæk kommer på besøg. Torsdag aften er der udleveret 700 billetter gratis af hovedsponseren i NVFC / HB&I, Sparekassen Sjælland, og ca. 150 fra omegnsklubberne har meldt deres ankomst.
Inden kampen er der optog gennem Holbæk by med Holbæk Garden og ungdomsspillere fra HB&I. Disse skal lægges til, så den magiske grænse på 1000 tilskuere er inden for rækkevidde. Optoget starter fra Sparekassen Sjællands hovedsæde på havnen kl. 12.15. For at gøre det festligt udstyres børnene med flag og ballonner.
Dette betyder en god ramme for spillerne, men også pres på parkeringspladserne, så det anbefales at komme i god tid.

Forrest fra venstre ses Frederik Goltermann, Nicolai Gettermann, Emil Christiansen, Mathias Kvisgaard, Oliver Marnfeld. Fra Sparekassen Sjælland er det Thomas Søndergård og Birgit Westhoff.
Fra HB&I / Nordvest FC Brian Valentin.