holbæk

Topkamp på Holbæk Stadion

Klubnyheder
29. oktober 2009 - 20:14 af: Lars Christiansen

Søndag d. 8. november kl. 13.00 spiller Nordvest F.C., som i øjeblikket er placeret på en delt 2. plads, topkamp mod BSV, Boldklubben Søllerød-Vedbæk, som ligger på førstepladsen i 2. division Øst.

Vi vil i Holbæk B & I meget gerne have så mange tilskuere som muligt ud på Stadion og støtte Nordvest F.C. i sæsonens sidste hjemmekamp. Derfor inviterer vi alle ungdomsspillere i Holbæk B & I samt trænere fra U-15 og ned til U-6 med til kampen i samarbejde med Sparekassen Sjælland, hovedsponsor for Nordvest F.C.
Vi skal mødes på havnen foran Sparekassen Sjælland og herfra marcherer vi op gennem Holbæk by og ud til Stadion med Holbæk Garden foran os.
Alle skal selvfølgelig alle have kamptrøjer på og trænerne skal være iført træningstrøjer.
Der vil være rigtig fine lodtrækningspræmier til de heldige af dem som deltager. Gevinsterne i lodtrækningen vil være spilletrøjer fra Nordvest med signeret autograf på trøjen.
Der ud over vil der være én spiller fra Holbæk B & I, som, efter lodtrækning, får lov til at løbe på banen sammen med de 2 holds spillere. De øvrige ungdomsspillere som løber på banen ved kampstart kommer fra de lokale omegnsklubber.
Det er vigtigt at ALLE trænere gør alt hvad de kan for at så mange spillere som muligt deltager i dette arrangement til gavn for både HB & I og Nordvest.
Der vil blive uddelt drikkevarer ved ankomst til Stadion og alle vil få udleveret flag og balloner ved Sparekassen Sjælland på Ahlgade, så vi bliver bemærket og set som et rigtig festligt optog hele vejen ud til Stadion.
Vi mødes alle ved Sparekassen Sjælland på havnen kl. 11.55. Der efter får alle spilletrøjer på og gør sig klar til at gå gennem byen kl. 12.15.
Senest på onsdag d. 4. november skal jeg have tilbagemelding fra de årgangsansvarlige om hvor mange som deltager.
Mvh.
Lars Christiansen
Ungdomsformand