Lørdag den 30. oktober skete retfærdighed fyldest. Vores sejr på 6-1 over Raklev betød, vi vandt SBU 1 pulje 6. Så stem i! Lå låååh, vi er mestrene, vi er meeeeestrene tralala og bumtjibum.
Med til historien hører, at Jernløse havde været så elskværdige at slå Himmelev-Veddelev dagen forinden, så bare ét lille bitte point i turneringens sidste opgør, som altså var mod Raklev, ville bringe al hæder og ære til vore helte helt i blåt.
Trænerne Søren Hyldegaard og Bo Jensen valgte dog ikke at fortælle vore fodboldfreakede knægte om mulighederne inden kampen for at undgå unødige sommerfugle og spændingsblindhed. Det sidste er der med garanti ikke noget, der hedder, men pointen er vel forstået ;)
Vi lagde godt fra land og sad de første 15-20 minutter tungt på kampen. En stram organisation med stor fokus på det defensive arbejde og tålmodig spilopbygning lagde grundstenene til mange flotte angreb, som vi afsluttede med dygtighed, hvad der bl.a. gav en del hjørnespark.
Tre af disse hjørnespark gav bingo-banko-bonus, og krydret med et næsten glasurbelagt, lagkagelækkert langskudmål af den vævre Rasmus, som atter beviste, det ikke skader stort at være blond, når bare man kan bruge hovedet, havde vore frejdige fyre opbygget en 4-0-pauseføring.
I pausen roste trænerne holdet for indsatsen, men havde dog også en lille reprimande at uddele som følge af halvlegens sidste 10 minutter: Glem nu ikke de defensive pligter, lød det med pegefingerløft, rynkede pander og buskede øjenbryn. På det tidspunkt var vi så også kun 30 minutter fra guldet. Vi supportere var dermed helt på linje med den dynamiske trænerduo.
Anden halvleg lykkedes dog ikke helt så godt for os som første. Udover begyndende træthed kan en del af dette bl.a. tilskrives en smule rundtossethed fra karrusellen, som naturligt nok går i gang, når der skiftes ud og ind og ud igen, fordi spilminutter skal fordeles i al fairness. Jeg bakker 100 % op om det. Hvis min egen ikke fik en rimelig portion spilminutter, ville jeg da blive semi-mopset som en skolefrøken i tysk til lyden af en halvkvædet akkusativremse. Mon ikke de fleste supportere har det ligesådan mht. deres kid?
Dog slap vi aldrig taget på kraven af Raklevgutterne, der nok puttede en enkelt pind ind på en af deres få farlige fremstød, men det stod jo ikke mål med Rasmus, som smækkede hele to på plads i nettet bag Raklevs ellers gode keeper. I alt scorede vor frontfighter altså fire gange, hvad der gør ham til kampens King Kong på en dag, hvor de andre så må nøjes med at være de sejeste chimpanser. Hamed og Hyldegaard supplerede i øvrigt med en enkelt hver. Så er det da på plads.
Og som Magnus Andersen præsterede en flot redning i første omgang, da han var målmand, snuppede Oliver Kolding en nærmest umulig, utagelig kugle i anden omgang, da han vogtede målet.
Defensiven blev styret hårdt af pligtopfyldende Nicolas og bomstærke Emil, som sammen er blevet endnu, endnu, endnu bedre til at starte opspillet og bruge hinanden som spilvendere, end de før har været. Da de var ret gode til det fra begyndelsen af, siger det temmelig meget om to dygtige, boldspillende forsvarere.
De fik god hjælp af Sørensen, der som oftest viser, det er lige meget, om man er yngst og mindst, bare man kan fighte, som man har fregner. Defensivt virker han pt. som vor stærkeste midtbane-viking. Og Hamed, som bør få sat en anden slags musik til sine unoder (den synes jeg selv, var god), Hyldegaard og Alexander samt vore to målmænd mens iklædt markudstyr havde alle deres store andele i sejren især i det forførende flotte, fremadrettede spil, som vi diskede op med.
Hertil kom Rasmus, der som tidligere nævnt var ligeså farlig for modstanderne i dag som en vampyr med lavt blodsukker. I anledningen af Halloween sugede han i hvert fald Raklevs bagkæde tør for selvtillid og mandsmod.
Summa summarum: Raklev vakled? og fik det for hedt. Og Holbæk, ja, Holbæk blev nummer 1 ;)
Det har alt i alt været en opløftende sæson. Det kan ikke være anderledes, når man vinder syv ud af otte kampe. Og ellers ses vi jo til indendørs om tirsdagen i tidsrummet 18.00-20.00 og til udendørs om lørdagen, hvor vi alle kan sove vidunderligt vintersøvnsagtigt længe, da vi først træner laaaaangt op ad formiddagen, nemlig kl. 08.30. Nogle af os kan dermed vente til kl. 06.50 med at stå på Grisen. Nå, der er folk, der dør af sult. Det her er bare en lille krølle på halen.
På supporternes vegne og med tak for et dejligt fodboldår,
Niels Sørensen.