Drengene duperede atter deres supportere. Denne gang måtte Raklev se sig slået med hele 9:1.
Lørdag den 18. september var der dømt tidligt op. Vi skulle en tur til Raklev, der lagde græs til vore velspillende heltes møde med en flok friske raklevianere (det kan det umuligt hedde!), som dog hurtigt glemte at være friske og bare blev til en flok ?
Første halvleg endte fuldt fortjent 3:1 til os. Vi begyndte dog ikke uden enkelte skønhedsfejl, især fordi Hamed og Sørensen løb i vejen for hinanden tre-fire gange til en start. Ja, den ene gang løb de faktisk ind i hinanden, hvorpå de smilede til hinanden i al venskabelighed. Det var sgu? meget sødt J og sammenstødet sikkert bare et udtryk for kampiver.
Heldigvis kunne den hårdtarbejdende Hyldegaard skabe balancen, så kæden snart fungerede fænomenalt mellem den omtrent uovervindelige, men glemsomme (!) Kolding i kassen, vor solide defensiv med brølstærke Emil og årvågne Nicolas samt vor hårdtarbejdende offensiv med den bevægelige targetman Magnus Andersen, den slidsomme Oskar og den evigt løbende Rasmus.
Anden halvleg endte 6:0 til os. Hamed og Sørensen fik sig afstemt i forhold til hinanden, hvad der skabte ekstra punch i vore fremstød, og Hyldegaard var mere giftig end en lillagul giftslange fra Gali-Galis jungle. Emil og Nicholas begyndte at søge med i overlaps på kanterne, hvad der forvirrede et i forvejen rundtosset Raklev-mandskab yderligere. Begge er mere end bare dygtige forsvarere. De skal bare lære at huske det. Fremme skal Rasmus, Magnus Andersen og Oskar roses for at løbe mange meter i jagt på gode positioner og for at få de tre vekslende midtbanemonstre til at se lækre ud, når de lagde sukkerballer af til labre langskud.
Og således kom sejren i hus.
To spillere udmærkede sig en kvart milliliter mere end deres ellers også glimragende vennerater. Lidt pudsigt var den ene vor målmand Oliver Kolding, som var chanceløs på Raklevs scoring, men ellers stod mere parat end en tørstende myg i blodbanken de fem gange, det var nødvendigt. I første halvleg hentede han både en kanonkugle i det ene kryds og en sniger fra nært hold helt nede i det ene hjørne, og i anden lykkedes det ham at pille tre 100 % chancer fra Raklevs rapfodede angribere, der var kommet fri, da vi havde sikret sejren, og alle ville prøve liiiige at lave et mål til. Hvor er det dog befriende, vi har så mange gode keepere!
Og Christoffer Hyldegaard, med løvehjertet bankende som en kesslersk knytnæve mod Raklevs kæber, han spillede fantastisk. Ikke kun hev han et hattrick i land (Rasmus, Hamed og Sørensen delte i kammeratlige portioner resten), og ikke kun skete det med tre perler, som endnu står mejslet i supporternes ellers forkalkningshæmmede hukommelser, men han gik også ubesværet med i småspillet med en nyvunden selvtillid, der klæder den glade gut. Bravo!
Og det kan jeg tillade mig at skrive, for jeg har ikke aktie i nogen af dem!
Vi var ikke under pres på noget tidspunkt af kampen. Gutterne var alt for gode til Raklev, i hvert fald på dagen. Skulle man komme op med en enkelt semi-negativ tanke, skulle det være, det er lidt ærgerligt, vi havde brug for 40 chancer for at score ni mål. Men vi gider ikke være negativ, så vi nævner det ikke ;)
På supporternes vegne,
Niels Sørensen