Nok kom sejr nummer fem i hus, og nok blev 1. pladsen forsvaret, men det var efter en omgang hø!
Og hvem har egentlig glæde af hø? Heste lader til at have det og vel sagtens også får og geder og andre firbenede mærkværdigheder fra det rurale Danmark, uden jeg dog aner noget om den sag, men en fodboldaficionado har ikke. Så er det sagt.
Første halvleg begyndte ellers godt, set fra vor side. Vi havde nogle udmærkede opspil og chancer, hvoraf en enkelt blev til et hjørnespark, som Hyldegaard sendte ind i feltet. RB?s keeper havde dog styr på kursen og hoppede frem for at bokse bolden væk, men ramte kuglen så klodset, den fes ind i eget net. 1-0 til os.
Dette skønne moment fejrede vore helte helt i blåt ved at lade hånt om alle aftaler om fælles front og hurtigt sammenspil. Løb uden bold blev til "orv, mand, hvor er der altså bare mange myg i luften", og 1-2-kombinationerne blev til "jeg tror, jeg vil drible lige ind i tre modstandere og se, om det er en god ide." De tog sig med andre ord en slapper, og den tilstand af stilstand varede halvlegen ud.
I pausen gav trænerne vore drenge en fortjent påmindelse om, de altså var til fodbold og ikke kakaoaften hos pigespejderne, hvad der synes at hjælpe lidt på det hele.
Vi sad i hvert fald pænt tungt på anden halvleg. RB fik dog udlignet omkring det femte minut efter et slattent hjørnespark, som passerede tre af vore spillere, inden bolden endte hos en RB-gut, som klappede den i kassen. Vore modstandere, der ikke er vante til succes, kunne hermed få den varme fornemmelse af mål. 1-1. Høfligt, gæstfrit og hamrende unødvendigt.
Trænerne gik som følge af udligningen bort fra 2-3-1 (hvis form indbyder til boldomgang og bredt spil) og over i 2-2-2 (der er mere direkte og kvik), som endte med at fungere bedre end den første. Uden man nogensinde følte sig sikker på sejren, sad Holbæk helt og holdent på det sidste kvarter (hvorfor pokker ville RB kun spille to x 25 minutter?!), og vort pres gav flere pæne muligheder.
En af disse opstod, da Rasmus sendte et frispark ind over, og heldigvis gik Emil i luften som en ustoppelig Airbus og hamrede bolden i kassen med et fremragende hovedstød af orkanstyrke, således der nu står tatoveret Select spejlvendt i hans pande. Sådan da.
Slutresultatet blev hermed 2-1. Drengene fra RB1906, der ikke er kommet på pointtavlen endnu, var meget tæt på at tage point fra os. Det var sikkert udmærket for vore drenge at blive påmindet om, at yder de ikke det maksimale hver gang, kommer de i problemer. De havde unægtelig været temmelig kålhøgne inden kampen.
Trænerne skal i øvrigt have stor ros for at stole på deres spillere. Personligt ville jeg have drønet op og ned ad sidelinjen og udskreget selvmodsigende, taktiske instrukser som en tonedøv koleriker i en fodboldopera, fordi otte drenge, der normalt spiller en dejlig omgang fodbold, pludselig lignede pensionerede petanque-spillere på afveje. Men Søren Hyldegaard og Bo Jensen bevarede for det meste roen og fik dermed gelejdet sejren i hus.
Og som Allan, Nicolas' far, bagefter sagde, er det jo typisk et klassemandskab også at vinde på knap så prangende dage. Magnus Andersen, Nicolas, Emil, Hamed, Sørensen, Kolding, Hyldegaard og Rasmus skal i hvert fald alle have den anerkendelse med på vejen, de trods alt fik hevet sig op i anden omgang og fx ikke lod sig knække af udligningen.
På supporternes vegne,
Niels Sørensen.
PS. Der var eddermugme mange myg i luften ;)