holbæk

U 11 ( 99 ) drengene fortsætter den gode stime af sejre og godt fodboldspil.

Klubnyheder
18. januar 2010 - 06:21 af: Morten Skovby

I denne weekend gik turen til Sorø, hvor der blev afholdt Altan Cup. I de indledende kampe, viste Holbæk drengene endnu engang, at de kan noget helt ekstraordinært.

I finalen ventede et stærkt og hårdt fightende hold fra Roskilde RB1906.
Holbæk drengene bragte sig hurtigt foran med 2-0, men RB1906 kæmpede sig flot tilbage og kom foran 3-2 i en periode, hvor vi så lidt nervøse ud. Holbæk drengene genfandt dog roen og det gode spil og med 3 mål i de sidste 2 minutter afgjorde vi kampen til en sejr på 5-3.

Det er stadig en fornøjelse at følge de her drenge, som udover, at levere noget fantastisk fodboldspil også er super gode kammerater uden for banen. Man hører aldrig, at nogen skælder ud på andre og opbakningen til hinanden er helt outstanding.

Igen i denne weekend oplevede vi tilskuere fra de andre klubber, komme hen og rose drengene for deres indsats. Det taler for sig selv.

På billede ses de glade vindere. Fra venstre: Marcus Svanholt, Kristian Paris, Lukas Kruse, David Paris og Kristian Skovby.