holbæk

U 13 (årg. 97) Endnu en storsejr i vinterturneringen

Klubnyheder
1. december 2009 - 09:39 af: John Friis

Anden kamp i vinterturneringen mod Fårevejles årg. 96 gav en ny storsejr - og der er stadig ikke scoret mod holdet, der spillede en meget flot kamp

Før vinterturneringen gik i gang, var nogle af os spændte på, hvordan vores drenge ville klare sig mod hold, hvor modstanderne gennemsnitligt er et år ældre. Selvom der kun er spillet to kampe, må svaret være, at de kan matche dem. Kampen mod Fårevejle viste, at de fysik var helt med, og spille-mæssigt var vi klart bedst. De 2 første kampe har givet 6 point og en målscore på 12-0, hvilket placerer holdet på 1. pladsen i rækken.

Især i første halvleg spillede vores drenge meget flot fodbold og kom til en del målchancer, der med lidt held sagtens kunne have resulteret i mere end de 2 mål, halvlegen bød på. Holdet fik en drømmestart, da Mads Moch efter blot 5 minutter scorede på et flot timet hovedstød efter et perfekt indlæg. 5 minutter senere var det tæt på en fordobling af målscoren, da Jesper Halling elegant loppede bolden over målmanden, men desværre for ham og holdet prellede den af på stolpen.
Drengene producerede masser af chancer. Således havde Mathias Vestergaard et skud på stolpen efter en solotur, Chris Amming et forsøg på overliggeren og Christian Viltoft et langskud, som målmanden viftede op på overliggeren. Vi skulle hen til det 20. minut inden halvlegens sidste scoring kom. Jesper Halling scorede sikkert efter en frispilning fra Frederik Parishus, der spillede en meget stor kamp.
Der var kun spillet 5 minutter af anden halvleg, da Mads Moch havde et forsøg på overliggeren efter et frispark. Men ellers fik værterne lagt et solidt pres på vores drenge i en stor del af halvlegen og vores unge hold måtte arbejde hårdt for at holde føringen. Mikkel Krath stod en fejlfri kamp og samarbejdet med forsvaret fungerede flot. Daniel Knudsen, Jacob Nielsen, Jonas Lund, Mads Hyldegaard og Julius Thorbjørner arbejdede hårdt og må have været ret trætte efter kampen.
10 minutter før tid blev kampen lukket, da Atef Omar fik sparket bolden i nettet til 3-0. Fem minutter senere prikkede Jesper Halling efter et par fikse træk bolden i det tomme net til 4-0. Atef Omar lukkede kampen med en flot scoring lige inden dommerens slutfløjt.
Flere af drengene nåede dårligt hjem, inden de skulle videre til et indendørsstævne i Tølløse. Vi stillede med 2 hold, der begge spillede 3 kampe, vandt de 2 og tabte 1.
Holbæk Blå bestod af Frederik Parishus, Frederik Høg, Jonas Lund, Jacob Nielsen, Gökhan Güler og Nicolai Larsen.
Holbæk Hvis bestod af Jesper Halling, Chris Amming, Ulrik Schandorff, Mathias Vestergaard, Christian Wolff og Mads hyldegaard.
Det blå hold vandt over Tølløse med 6-2 og Hvalsø med 4-1. De tabte den afgørende kamp mod Roskilde KFUM med 1-2.
Det hvide hold vandt over FB med 3-0 og Tølløse med 5-2. De tabte til Beco (Viby) med 2-4

Flere af drengene var godt trætte efter en lørdag med megen fodbold.

Se årgangens egen side