Årgang 97 er klar til kvartfinalen i SBU?s pokalturnering efter 3-1-sejr over Raklev i en kamp der indeholdt alt det, der hører til en pokalkamp
For små tre uger siden vandt drengene 3-1 over Raklev i turneringen efter en tæt og intens kamp, der først blev afgjort i de sidste 10 minutter. Torsdag aftens pokalkamp endte med de samme cifre efter en mindst lige så intens kamp. Denne gang havde vores drenge et spilovertag i størstedelen af kampen, men på trods af dette blev kampen, som i turneringskampen, først lukket, da der manglede 5 minutter. Aftenens pokalkamp blev hård og intens. Der blev kæmpet om alle bolde, men det gode fodboldspil stod der Holbæk på, og det var derfor den rigtige vinder af dette "lokalopgør".
De første 15 minutter tydede intet på, at det skulle blive en tæt kamp. Vores drenge sad totalt på kampen, og det meste af tiden foregik spillet på udeholdets banehalvdel. Niclas Sørensen var god i dette høje presspil og sammen med de andre offensiv spillere sørgede de for, at Raklev havde meget svært ved at få bolden ud af egen zone. Men som det ofte sker, fik modstanderne en tilfældig chance og så var de meget ufortjent foran 1-0.
Forsvaret havde ellers godt styr på Raklevs forreste og det var ikke mange gange, de blev farlige. Tobias Bang og Mads Moch i midterforsvaret spillede begge en meget stor kamp og havde godt styr på deres modstandere. Frederik Parishus og Christian Wolff spillede ligeledes en god kamp og var meget med i det offensive spil. Mikkel Krath var sikker i sine indgreb og arbejdede godt sammen med sit forsvar.
Et minut før pausefløjt fik Mads Johan Jensen tilkendt et straffespark, som han selv blev sat til at sparke. Desværre fik han overplaceret bolden og Raklev kunne noget ufortjent gå til pause foran med et enkelt mål.
Anden halvleg var kun 5 minutter gammel, da den yderst velfortjente udligning kom. Efter et hjørnespark steg Mads Johan Jensen til vejrs og timede sit hovedstød perfekt. Udligning og drengene fik ligesom ny gejst. I resten af kampen var Holbæk spilstyrende og alt andet en sejr havde været totalt misvisende efter spil og chancer. På midtbanen fik Chris Amming, Rasmus Christiansen, Christian Viltoft og Yunus Bakir godt fat i spillet og fik presset spillet op på modstandernes banehalvdel. Ligeledes havde Atef Omar gode ryk på venstrekanten.
I det 12 minut havde Mads Johan Jensen endnu et hovedstød, som målmanden fik viftet ud på stolpen. 3 minutter senere kom kampens flotteste mål. Jesper Halling spillede med en fantastisk flot hælaflevering Mads Johan Jensen fri og denne sendte sikkert bolden ind over målmanden til 2-1-føring. Jublen ville ingen ende tage.
Den flotteste forsvarspræstation kom kort efter. En af Raklev-spillerne havde frit løb mod Mikkel Kraths mål, da Emmanul Lual i et imponerende tempo pludselig dukkede og tacklede bolden fra den noget overraskede angriber.
Kampen blev lukket, da der manglede 5 minutter. Frederik Parishus sendte et indlæg ind foran mål, hvor det blev rettet af. Jesper Halling opfattede situationen lynhurtigt og sparkede sikkert med venstrebenet bolden i mål. Kampen var afgjort og med den rigtige vinder.
Drengene har nu pause i pokalturneringen indtil april, hvor de skal til Farum i kvartfinalen. Dejligt og fuldt fortjent at de nu i vinterpausen kan gå og glæde sig til denne kamp og vide, at de er blandt de 8 bedste SBU-hold i årgang 97.
John Friis