Der var kun tvivl om sejrens størrelse

Holbæk B&I - Raklev 6-0 (4-0)

1-0 Malte Sjørslev (20), 2-0 Jonas Bengtsson (34), 3-0 Jonas Bengtsson (38), 4-0 Andrew Kakooza (44), 5-0 Malte Sjørslev (71), 6-0 Andrew Kakooza (83). - Tilskuere: 25

Af John Friis

Der er ingen tvivl om, at det var et stærkt andethold, der stillede op til torsdagens aftenkamp mod gæsterne fra Raklev. En del spillere fra divisionstruppen, heraf flere der vendte tilbage efter skader, var for stor en mundfuld for gæsteholdet. 

"Oplægget til kampen var, at vi i dag skulle vise, at vi var bedre end vores gæster og nok så vigtigt, at vi skulle vise det som et hold - og det viste vi i perioder", sagde cheftræner Bo Jensen umiddelbart efter opgøret.

Der gik 20 minutter og et par pæne chancer inden den første scoring kom. Et flot mål hvor Jonas Bengtsson spillede på tværs til Malte Sjørslev, som flere gange i kampen gav eksempler på sin fantastiske teknik. Bengtsson gjorde det til 2-0, da han trak fri på venstre kant og scorede sikkert.

Nogle få minutter senere blev Bengtsson dobbelt målscorer, da han via den fjerneste stolpe reelt tog den absolut sidste spænding ud af kampen. Kort før pausefløjtet udnyttede Andrew Kakooza sin hurtighed og øgede til 4-0. Det lignede en regulær afklapsning.

Anden halvleg faldt lidt i kvalitet og det blev kun til to scoringer. Malte Sjørslev scorede sit andet mål efter en god bold fra Metkel Awalon. Andrew Kakooza sluttede målfesten med et kanonskud. 

I forsvaret spillede Oliver Madsen igen en meget stor kamp.. På banens midte spillede Frederik Parishus og Mathias Vestergaard begge solidt og var med til at sætte mange gode angreb op. 

Næste kamp er også en hverdagskamp.  Onsdag i næste uge gælder det formstærke Mørkøv, hvor der venter en meget svær udekamp.

Mathias Vestergaard spillede en stor kamp og blev valgt til kampens spiller (foto: Laila Versemann)